Langt, langt øst i Russland merker landet fremdeles de urkreftene som skapte Kamtsjatka-halvøya, der den 3521 m høye vulkanen Kronotskij kneiser over nabotopper, tundra, skog og myr.

Galleri: Kronotskij-reservatet

16. november 2009

Kronotskij-reservatet i Russland er best tjent med å ligge uberørt i opphøyd ensomhet.

Sommeren er på hell, og høsten sniker seg inn over en tundra som er stykket opp med en mengde vannhull i Uson-calderaen. Turister har adgang hit og til Geysirdalen i nærheten av noen få, omhyggelig anlagte ruter som er offentlighetens eneste tilgang til det 11 000 km2 store reservatet.

Den blev til, da en vulkansk kegle kollapsede omkring 40.000 år siden. Uzon Caldera vedbliver med at dampe i områder, hvor magnaen opvarmer grundvandet til kogepunktet. Den er ikke mere end 13 kilometer bred, men smeltedigel, som er omgivet af klipper rummer mindst 500 geotermiske fænomener, fra varme kilder til mudderhuller.

En lettbeint fugl og en luntende brunbjørn har satt fotspor i mudderet ved en varm kilde i Uson-calderaen. Brunbjørner er blant de største dyrene i hele verden og kan bli over 540 kilo tunge. Det lever over 700 brunbjørner i dette reservatet.

En brunbjørn på jakt etter bær i et blåbærkratt som ser rødlig ut i den kjølige septemberluften. Bjørnen må sikre seg noen ekstra kilo før vinteren kommer.

Fugt-perler indrammer en "bog star" på en eng ved bredden af en flod. Planten er én af mere end 750 arter, som er fundet i reservatet. Det er forbudt at plukke planten her, men i andre dele af Rusland anvendes den som naturmedicin til at kurere tarmsygdomme.

Høststormen ruller ned fra Kronotskij-vulkanen og bølger over tundraen. Dette enorme mønsteret av fjærlignende gress, rød mjøltryt og grønn røsslyng tiltrekker seg beitende reinsdyr, bærplukkende bjørner og spover som slår seg ned i tusenvis for å ribbe vekstene for frukt.

Cirka hver sjette time skyder tons af vand 30 meter op i luften, når Velikan - eller kæmpe-geyseren - i et minuts tid springer. Mere end 20 sådanne dampkaskader flænger luften i det seks kilometer lange Geysernaya flodleje, som er kendt som Geyserdalen. De får selskab af dusinvis af mindre hvæsende ventiler og hundreder af varme kilder. De største geysere blæser 60 ton vand op, men kun en eller to gange om året.

Efter et udbrud i Geyserdalen flyder dampende vand ned over klipperne, som er dækket af varme-elskende alger og bakterier. "Dalen er utrolig farverig", siger Laura Williams, som er senior rådgiver for det russiske World Wildlife Fund. Vulkansk ler, mineraler i vandet og mikroorganismer som trives i de varme vandfald og kilder bidrager til den farverige palette.

I en mudderpøl i Uson-calderaen bobler slammet av vulkansk jord og overopphetet vann opp i mønster som hele tiden forandrer seg. Uson er opptil 13 km i diameter og syder og hveser med over 500 geotermiske fenomener, deriblant varme kilder og dampende hull.

Efterårets bronzefarvede bregner, som omgiver en dampende mudderpøl i Uzon Caldera risikerer svidende stænk. Men når foråret kommer, får de et tidligt forspring i deres vækst, da varmen hurtigt smelter vinterens tykke dække af sne væk.

Kraftig blæst og snefald har knækket og misformet stenbirkene så dramatisk, at de har fået tilnavnet den "fordrukne skov". Et træ gror endda med sin forkrøblede stamme langs jorden og med grenene skudt mod himlen som en triumferende overlevelsesgestus.

I generasjoner har bjørnene søkt mot yndlingsplassene sine for å fange laks, og de har tråkket en sti langs svingen på elven. Både sølv-, hunde-, konge- og pukkellaks gyter i det klare elvevannet i reservatet.

Folk på landet stoppede engang deres puder med silkefibrene fra bomuldsgræsset. Ligesom en mælkebøtte folder denne plante et hovede af fnug ud, som vil få dens frø til at sejle let afsted for vinden. Lokalt er den kendt som pushitsa og den vokser i marskområder over hele Eurasien.

I den tidlige morgentåge som ruller ind fra kysten, brydes to brune bjørne som teenagere. "Jeg var her for et år siden og så de to gøre det samme", fortæller John Paczkowski, en biolog fra Wildlife Conservation Society. "De sparrede i omkring 40 minutter, og holdt ind i mellem pause for at spise bær. Bjørne i Kronotskij-reservatet møder ofte hinanden ved lakse-floder og synes at socialisere mere her end i andre føde-rige områder.

Vinden pisker over den snødekte vulkanen Kronotskij og former skyene som rødmer i det siste lyset for dagen. Fjellet har en av verdens mest perfekte kjegleformede toppen. Den var sist i utbrudd i 1923.

Et tvillingekrater kroner den ca. 2000 meter høje Krasheninnikov vulkan – en af flere i Kronotskij-naturreservatet. Denne tinde på Kamchatka-halvøens østlige kyst var sidst i udbrud for 400 år siden, men vulkansk aktivitet har fascineret rejsende siden regionen blev opdaget i 1697.

Dagen gryr over et landskap som får en til å tenke på hvordan Jorden ble til. Lyset treffer den dampen som stiger opp mellom fjellkammene ved foten av Subtsjatka-fjellet, som har fått navn etter det ville utseendet. En overjordisk, men sårbar skjønnhet.

Kanskje du er interessert i ...

Les også